Målgruppe
Villa Nord er et socialpædagogisk børne- og ungehjem kan rumme 8 unge i alderen 14 til 18 år jf. Barnets Lov §43 stk. 1 nr. 6, med mulighed for ungestøtte op til det 23. år jf. Barnets Lov §114. 1 af de de 8 pladser kan anvendes fleksibelt jf. lov om social service §107, såfremt den unge er indskrevet i vores tilbud inden det 18 år.
Villa Nords målgruppe er unge med psykosociale udfordringer såsom forskellige problematikker inden for omsorgssvigt, depression, stressbelastning, angst, opmærksomhedsforstyrrelser (mindre gennemgribende diagnoser), indad reagerende adfærd og/eller tilknytningsforstyrrelser.
Visitation
Henvendelser kan altid ske til tilbudsleder Camilla Jensen på tlf.: 28321915.
Forud for en anbringelse på Villa Nord, vil der altid forestå en visitation på, hvorvidt Villa Nord vurderer at barnet eller den unge, vil kunne profitere af Villa Nords rammer og dermed kan anses som værende velplaceret hos os og indenfor vores målgruppe. Visitationen hos Villa Nord, foregår i fast visitationsteam bestående af leder Camilla Jensen, Phillip Nylander uddannet pædagog og socialrådgiver samt Nikolaj Larsen socialpædagog med mange års erfaring på området. Visitationen foregår primært ud fra dialog med sagsbehandler, en §20 jf. Barnets Lov undersøgelse og andre relevante sagsakter
Når visitationen er gennemført og den respektive kommune godkender ophold i Villa Nord, vil den unge, dennes forældre og sagsbehandler inviteres til et møde i Villa Nord, hvor nærmere omstændigheder gennemgås.
Pris
Prisen for ophold i Villa Nord kr. 66.661,00 kr. (pr. 1.1.2026).